English

Deutsch

START

AKTUELT

FOTO

HUMANITÆRT

HISTORIE JYDEPOTTER

KONTAKT

KURSUS

LINKS

SALG

SOMMERHUS
I  SVERIGE

VISIT US AT:

  Knudsgaard, 
Tim Kirkevej 30,
6980 Tim, Denmark.

Most days open for visits 11 am to 4 pm

- fell free to check at

0045 30499535
0045 40545505
oleflemming@yahoo.dk


Editor/potter:
Oleflemming Nielsen

.........

Find more at:

FACEBOOK

GOOGLE MAP

ISSUU

KULTUNAUT

VIMEO
                                       
YOUTUBE



 

 

POTTEMAND   

Pottemanden var en institution. Landet over, fra dør til dør, på alle markeder, kunne man købe de sorte potter. Før han kom så vidt, var der dog meget arbejde til manden. Han skulle hente det helt rigtige ler "glimmerleret", det blev kørt hjem og læsset af på gårdspladsen. Vinteren over lå det her udsat for vind og vejr. Tørvene til de mange brændinger skulle også graves, tørres og køres hjem. Efter brændingerne skulle aske og sand køres ud på marken. Det kunne dreje sig om store mængder. I Sig ved Varde havde en bonde 6 – 8 kvinder til at arbejde for sig, de producerede så meget, at der skulle køres 100 læs sand og aske væk efter brændingerne.

Med skib blev mange potter eksporteret hovedsagelig fra Hjerting. Toldernes optegnelser siger, at alene fra Hjerting blev 900.000 potter udskibet. Når man så gættede, at pottemændene solgte mindst ligeså mange herhjemme, skulle det samlede antal være 1.800.000.Andreas G. Jensen ( se litteraturlisten ) regnede dog med, at man ikke var helt hæderlige med de tal, myndighederne fik.

Produktionen var nemlig efter de officielle tal kun på 1.350.000 stykker i alt ( 1838 ).

Mange af mændene handlede kun lokalt og byttede gerne for ting, man kunne bruge hjemme fødevarer o.l., andre derimod drog vidt omkring og gerne i følgeskab med hinanden. Dengang var vejene jo ikke så gode, tit gik der et hjul itu, og man havde brug for en hjælpende hånd.

Når vi nu kører over Lillebæltsbroen, tænker nok de færreste på, hvor besværligt det var førhen. Hestene kunne knapt holde vognen tilbage på vejen ned til Lillebælt og måtte mase for at få den op på den anden side. Her var det igen en fordel at være flere, så kunne man spænde en ekstra hest for.

Vel ankommet til Fyn kunne de så blive drillet med det lille smædevers:

A æ kommen fra Jylland aa,

a har pott aa sælle,

a har store, aa a har smaa,

a har none med huller aa,

godt køv det skal I faa,

naar I bare vil køve none!

Det var ikke altid de bedste varer pottemanden havde med, de gik let itu undervejs, selvom de var pakket ned i halm. Brosten kunne give for mange bump til potterne, men en revne kunne man jo dække med lidt beg fra vognakslen, og så vejstøv gnedet oveni.

Dog pottemændene bragte nyt og de fleste var at finde på de samme ruter år efter år.

Kunderne kunne nu heller ikke have været så utilfredse, for det var skik, at pottemanden fik tilbudt logi på den gård, han nåede til, når det blev aften.