SALG - KERAMIK
De fleste dage åbent
11 -16
KONTAKT:
30499535 - 40545505
Knudsgaard,
Tim Kirkevej 30,
6980 Tim, Denmark
more:
FACEBOOK
GOOGLE MAP
ISSUU
KULTUNAUT
VIMEO
YOUTUBE
POTTEKONE.
Pottekonen skulle ikke være sart. Allerede i februar så snart den værste vinter var overstået, gik hun i gang. Det var tit nødvendigt at tage en spand vand med ud og hælde over leret for at tø lidt op på det frosne ler.
Først bar konen leret ind på gulvet i pottestuen og trådte det ud med de bare fødder. Det har været et koldt arbejde; men med fodsålerne kunne hun føle urenheder, småsten og andet. Hver gang hun mærkede noget, bøjede hun sig ned og fjernede det.
Undervejs blev der tilsat fint sand, det skulle udgøre ca.25 % af leret. Dette sikrede at potten ikke senere revnede, når den senere blev opvarmet/afkølet i forbindelse med madlavningen.
Leret skulle æltes 4 – 6 gange for at få den rette konsistens. Hver gang, det var blevet trådt ud i en 3 cm tyk pandekage, blev det skåret ud og rullet sammen igen.
Endelig lavede pottekonen en række "stokke", som havde form som keglestubbe, der hver rummede ler til en potte. Først stillede hun nu stokken med den brede ende op og pressede tommelfingrene ned i midten. Hullet udvides nu mere og mere, her bruges kun det mest simple værktøj.
Når potten var udvidet til en passende størrelse foroven, gjaldt det randen, tit rullede pottekonen en pølse af skrawlier og satte den fast på kanten til at danne kraven af.
Med grydefjælen i skødet arbejdede hun nu potter ud i den ønskede form. Til dette havde hun kun simpelt værktøj som vist herover. Hun bankede med sten, formede/skrabede med skeer, glattede/skrabede med knive og pinde.
Fra egn til egn skiftede traditionen for hvordan en rigtig potte skulle se ud, men alligevel er det usikkert at bestemme hvor potterne er produceret. Mændene kom jo vidt omkring på markederne og en gang imellem flyttede en familie.
Nogle få ting går dog igen f.eks. skulle potter til madlavningen ikke være for tykke, så skulle der jo bruges flere tørv. Det er også en fast detalje at man altid placerer en tå under det ene øre.
De sidste pottekoner fand ud af, at dækkede man potterne med en jerngryde fik man helt sikkert sorte potter, herunder kunne reduktionen ikke ødelægges af ilt, der kunne slippe ind.
Til 2 gruekedler med potter bruges 6 tillebørefulde med træ ( 1 m3 )
Det drejer sig om at finde en tid med stille vejr, og så skal der tændes hele vejen rundt for at få en jævn opvarmning.
Under gruekedlen er potterne pakket ind i halm, denne forkuller ved de ca. 800 grader, og ved denne proces forbruges al den ilt, der findes. Reduktionen af jernilteforbindelserne i leret giver den smukke sorte farve.
Er I ude og hente jeres eget ler så kom ikke for langt nordpå i Jylland, jernindholdet i leret mindskes jo længere nordpå, man kommer. Lav evt. en prøvebrænding i keramikovnen, her skal leret brænde rødt! ellers går det ikke. Alternativt kan man jo bruge rødler, hvis man ikke er for snobbet.
Henvend jer til mig eller kom forbi og få de råd, I har brug for. Der er ingen hemmeligheder.
Venlig hilsen oleflemming.