Jernudvindinghelt06

Editor/potter Oleflemming Nielsen,
Knudsgaard,
Tim Kirkevej 30,
6980 Tim, Denmark.

Most days open for visits 11 am to 4 pm

- fell free to check at

0045 30499535 or

Jernudvinding På Heltborg Museum Juni 2007

under ledelse af Jens Jørgen Olesen

Rapport v. J. J. Olesen

Jernudvinding
i slaggeaftapnings ovn fra vikingetid,
15.6.2007.
på
Heltborg Museum

Forsøget blev afviklet som led i Thisted kommunes ”Åbent Thy” hvor forretninger og kultur institutioner holdt åbent hus, for at vise hvad der skete i den ny storkommune.
Desværre var der ikke den store søgning til vores forsøg.

Poul Brandt, Anders Houmøller Olesen, og undertegnede, deltog i forsøget.

Ovnen der blev brugt til forsøget, var en slaggeaftapningsovn, - efter svensk forbillede, fra vikingetid.
Ovnen er 25cm i indvendig diameter og ca. 1meter høj.
Oprindelig var der sten i bunden af ovnen, de var til dette forsøg fjernet, og erstattet med en bund af knust trækul, for at isolere mod jordfugt.
Dette efter inspiration fra Skip Williams, USA, der sammen med Jake Keen, England, besøgte Museet, og hvor vi sammen lavede en del forsøg. Skip havde idéen fra de japanske tatara ovne hvor der laves jern og stål til samurai sværd, de er netop bygget på en bund af knust trækul, slaggerester og lidt sand.

Det vidste sig hurtigt at denne trækulsbund havde en stor betydning, da vi skulle tappe slagge, det gik utrolig let i forhold til tidligere forsøg, hvor der tit og ofte er problemer med at slaggen størkner, lige under luftpladen, og skal slås i stykker, hver gang der skal tappes slagge.
Denne gang skulle vi bare lige skrabe den jord væk som lukker under luftpladen, så strømmede slaggen ud.

Den sædvanlige dysseplade af ler, var denne gang blevet udskiftet med en ildfast sten, fordi det ler vi har til rådighed indeholder meget kalk, der sænker smeltetemperaturen på leret så meget, at det smeltede ler forstyrrer udvindingen.
Jeg vil forsøge at få fat i noget andet ler, som bedre kan holde til temperaturer på 1.200,00 C, som der mindst er lige inde, hvor ovnen er varmest.
Der blev blæst konstant i ovnen, gennem dyssepladen, der havde et hul på 25mm. Som blæser blev de brugt en gammel Nilfisk støvsuger, som er en stabil træl, der udfører træls arbejde uden at brokke sig.

Før selve udvindingen gik i gang, blev ovnen forvarmet med træ, et par timer, hvorefter den blev fyldt med trækul, da det var glødende et godt stykke op i ovnen, startede vi med at fylde trækul på.
Malmen blev fyldt på i portioner på 2,2kg sammen med 2,5kg trækul, første påfyldning var dog på 3,3kg malm og
3kg trækul.
I alt blev der i de 3tim. og 40min, påfyldningerne varede, brugt 25,3kg malm og 28kg trækul.
Det svarer til en forbrændingshastighed på 7,64kg trækul/time, og det kræver en luft mængde på 595liter pr minut.

Figur 3 Den glødende luppe er taget ud af ovnen, og smedes sammen på amboltstenen.

Kl. 23.00 blev sidste portion fyldt på ovnen, det var alene det sene tidspunkt der afgjorde dette, ovnen kørte fint og kunne nok nemt, havde taget nye 25kg malm. Men det må blive en anden gang.
Omtrent en time efter sidste påfyldning, tog vi luppen ud, ved at fjerne jorden foran dyssepladen, og derefter trækulsbunden. Da vi havde gjort det strømmede det sidste slagge ud og luppen faldt ned, så vi nemt kunne tage den ud, og med tangen lægge den over på amboltstenen, hvor den blev slået lidt sammen, men desværre gik den lidt i stykker og vi sluttede her.
Pga. det sene tidspunkt blev den kølet hurtigt ned og er ikke siden blevet arbejdet med.

Luppen vejede 2,5kg, hvilket er meget normalt, når vi bruger malmen fra Guldforhoved.

Jens Jørgen Olesen
Heltborg Museum

.........................................................................................................

Prøve 1 Prøve 2

Prøve 3

Hvordan ser man på malmen om den duer? Vi startede med at se på:
foto -
tab af vægt ved ristningen -
% af den knuste ristede malm, der kunne fjernes med en magnet.

OBS ! Er der andre som arbejder med spørgsmålet, hører vi meget gerne fra jer.