SALG - KERAMIK
De fleste dage åbent
11 -16
KONTAKT:
30499535 - 40545505
Knudsgaard,
Tim Kirkevej 30,
6980 Tim, Denmark
more:
FACEBOOK
GOOGLE MAP
ISSUU
KULTUNAUT
VIMEO
YOUTUBE
HANDEL - EKSPORT
Gennem århundreder måtte bønderne klare sig, som de bedst kunne, herude vestpå opstod på den måde en del forskellige bierhverv. Konens bidrag til husholdningen via hendes produktion var så nødvendig, at manden ligefrem valgte hende efter, hvor godt hun forstod at bruge hænderne.
Et af de bedst kendte bierhverv er jydepotterne. Hele familien var på hver deres vis blandet ind i produktionen, manden fandt leret, lyngtørvene og solgte potterne, konen lavede og brændte dem, endelig blev pigerne oplært i faget.
I lang tid hed de blot sorte potter, men efterhånden var hele produktionen placeret i Jylland og de kom til at hedde jydepotter. Selve betegnelsen potter dækker over mange forskellige produkter, mest almindelig var kogepotter og flakninger ( stegepotter ), men der var også kaffekander, lysestager, bageforme, smørkærner osv. osv.
Overalt kunne man gennem århundreder finde de sorte potter. De var uundværlige og billige, omregnet til vor tids penge kostede en potte i gennemsnit kun 5 – 10 kr, det var en vare, som var nem at sælge. Produktionen var så stor, at man ligefrem kunne eksportere potter, idag kan vi følge handlen via toldernes optegnelser.
Fra Varde og omegn solgtes en del til Tyskland og Holland. Sjælland og Fyn var også gode aftagere, selv til de nærmeste Østersøhavne kom potterne f. eks. fra Vorup. Potteskippere købte potterne læssevis, og så billige var de, at man ikke gad tælle, men de var gode at fylde lasten med, og gav en ekstra fortjeneste til skipperen.
Alt ialt taler vi om en imponerende produktion. I området omkring Varde fandtes ca. 1800 i alt 210 familier, hvor konen hvert år producerede 3000 potter. Havde hun en medhjælper kunne der laves 4800 potter.
Sådan 3000 potter fyldt 14 læs på pottemandens vogn, og hver kunne indbringe ca. 6 rdl…. 210 familier x 14 læs x 6 rdl giver 17640 rdl., og det var en ganske pæn sum.
Men alt godt får en ende fra 1860 og frem, gik det meget hurtigt tilbage for de sorte jydepotter. 1880 var der kun 80 steder fordelt på 23 sogne, hvor man brændte potter. I 1900 var der kun 10 aktive produktionssteder tilbage.
Flere ting var medvirkende til dette. Overgangen til at bruge jernkomfurer og fast brændsel i stedet for tørvene gjorde sit. De stærke ureglemæssige flammer kunne nok tage livet af potterne. Det var også svært at rengøre de sorte gryder. Jern og emaille tiltalte mange husmødre. Man talte dog om, hvorvidt jerngryderne indeholdt tilsætningsstoffer, der kunne være skadelige. Det var man jo sikker på, at de gamle sorte potter ikke gjorde. Samtidig forsvandt også en anden kvalitet, maden brænder ikke på i jydepotter.
Nu er interessen igen stigende for de sorte potter, hvilket nok falder sammen med den generelle interesse for vor kulturhistorie og gamle håndværk i det hele taget. De åbne ildsteder med de jævnt brændende tørv er godt nok væk, men man sætter bare potterne ind i bageovne