SALG - KERAMIK
De fleste dage åbent
11 -16
KONTAKT:
30499535 - 40545505
Knudsgaard,
Tim Kirkevej 30,
6980 Tim, Denmark
more:
FACEBOOK
GOOGLE MAP
ISSUU
KULTUNAUT
VIMEO
YOUTUBE
POTTER
Fremstillingen.
VARDE
Vardepotterne med de runde former, glittede mønstre og femkantede tæer er nok de nemmeste at genkende. Med de mængder der blev lavet, er det vel heller ikke så mærkeligt, at det er dem, der ses mest på museerne. Læg mærke til den store variation af mønstre i bunden, på kanten og udenpå. Nogle mønstre er dog mere almindelige end andre, og så kunne de enkelte jo kombineres. Kraven blev der gjort meget ud af.
På store gryder blev der tit yderligere lavet en rille under kraven, denne kan igen være forsynet med en hel bort, alt lavet med fingrespidserne.
Derunder kom så en velformet bug. Et andet godt kendetegn er de femkantede tæer. De er skåret i facon med skarpe hjørner og er typiske for varde.
FYN.
På Fyn kunne man også lave potter. I Kjeldstrup Skov ( Vissenbjerg ) lå 23 huse kaldt Karhuse, hvor man lavede de såkaldte rappekar og fade. I 1858 blev der lavet 50.000 karhusepotter.
Man arbejdede på en helt anden måde end jyderne.Det hele foregik i lerhuset, som var placeret i den ene ende af huset Det våde ler blev opbevaret i lerbingen og når man gik i gang æltedes med bare fødder i en fjællebriks 2 m x 2 m x 0,25 m til det var i konsistens som brøddej.
Leret blev kun æltet et par gange, og tit tilsatte man ikke engang sand. Så lavede medhjælperen en masse bunde og trillede valke.
Pottekonen sad med en kartrille mellem benene, og trykkede valken fast på bunden. Lerpølsen lå op ad hendes højre arm, og der var lige ler nok til et mælkefad, til de større gryder skulle der bruges flere. Til at trykke og forme potten havde hun en brejdeklui, den var slet ikke til at undvære. Navnet kom fordi den til sidst blev brugt til udformningen at brejdi, altså pottens kant. Potten fik nu den passende tykkelse med det samme, buttekluden var beregnet på den senere lette udvidelse af karrene
Brændingen var også anderledes. Man byggede en ovn af teglsten, den var formet som en almindelig bageovn uden skorsten. Før man startede, lukkede man næsten røgafgangen til med jord. De følgende timer øgedes temperaturen langsomt, i denne fase røges potterne godt. Derefter fyrede man så kraftigt som man turde. For at opnå den rette temperatur var det nødvendigt at følge farven på potterne i ovnen meget nøje, gik der for lang tid, og man kom for højt op i temperatur, blev potterne deforme. Det er mange for øvrigt blevet, hvilket tydeligt ses på flere museumsstykker. Dette vidner om, hvor svært det var at stoppe fyringen på det helt rette tidspunkt.
Reduktionen opnåede man ved efter sidste fyring at lukket helt for både fyrhul og røgafgang.
VORUP
Lige udenfor Randers ligger Vorup, her var også et center for jydepotteproduktion; men selvom de blev rost meget, og der var en pæn eksport, stoppede produktionen tidligt. 1787 klarede man 50.000 potter 1870 var erhvervet nærmest væk fra egnen. Kvaliteten af Randers potterne var ellers helt i top, så man kan forstå, når man ser på deres eksport til Sjælland og til Østersø havnene. Leret man brugte var ret groft og blev ikke dekoreret med mønstre.
Nogle potter blev sat anderledes op, nemlig af lerstrimler. Her fandtes også som det eneste sted drejeskiven, selvom ikke alle brugte den. Randen var ikke så velformet som på vardepotterne, ja somme tider var der slet ingen.
Man glittede faktisk kun kanderne. Desværre findes der kun lidt materiale om Vorup.